
Job
I Børnehuset Rismøllen får du mulighed for at være med til at forme hverdagen og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for alle børn.
I Børnehuset Rismøllen får du mulighed for at præge hverdagen – både i den lille gruppe og i det større fællesskab. Vi arbejder fleksibelt sammen og hjælper hinanden på tværs af huset, når der er brug for det.
Vi bruger hinandens perspektiver til at udvikle vores praksis. Vi stiller konstruktive spørgsmål til hinanden og sparrer om det, vi gør, så vi sammen kan holde fokus på kvaliteten i arbejdet.
Når nye kollegaer starter sætter vi dem grundig ind i rutinen i institutionen. Det er vigtigt for os, at man som ny føler sig godt taget imod og godt klædt på til arbejdet.
Mød Signe

Signe er 26 år og har været ansat i Børnehuset Rismøllen i tre år. Her fortæller hun om at starte i institutionen.
"Jeg var nervøs, inden jeg startede i huset, men det forsvandt hurtigt. Alle var smilende og åbne. Og der var tid til at blive introduceret til både voksne, børn og dagligdagens rutiner, hvilket var med til hurtigt at skabe en tryghed i alt det nye."

"Vi er fælles om børnene, så det ikke bliver "dine" og "mine" børn, men "vores". Dette gælder både som stue, og når vi er afsted på ture ud af huset. Børnene er et fælles ansvar, så man hjælper, hvor man kan."
Sådan arbejder vi
Vi arbejder tæt på børnene og har fokus på nærvær, leg og faglighed. Vi arbejder i små grupper, hvor en fast voksen er tæt på en mindre gruppe børn.
Vi er nysgerrige på hinandens praksis og bruger sparring og refleksion til at udvikle vores arbejde. Samtidig har vi et fælles ansvar for at skabe en god hverdag for alle børn i huset.
Arbejdsvilkår
Arbejdstiderne varierer mellem tidlige og sene vagter. Den tidligste mødetid er kl. 07.00, og den seneste er kl. 09.00. Der er faste åbnefunktioner i både vuggestue og børnehave, og lukkevagterne går på skift.
Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme ønsker til arbejdstider. Vagtplanen varierer, og fredagsvagterne går i en fireugers turnus.